Gypsophila - plant, pleje og formere

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Hvis du ønsker en prydstaude i din have, der ikke kun blomstrer i lang tid, men som også kræver lidt pleje, så er Gypsophila et godt valg.

Ved sit latinske navn er Gypsophila kendt som Gypsophila. Blandt botanikere kaldes prydurten også paniculate gypsophila, som scorer point i hobbyhaven med sin lange blomstringsperiode, der kan vare til sent på efteråret. Takket være det store antal stjerneblomster, som udgør denne plantes udseende, kan gypsophila findes i mange haver her i landet. Dette er en hvidblomstret nellikeplante, som kan kombineres som en smuk staude med en lang række andre planter i din egen have. Uanset om det er i sommerhushaven eller i rosenbedet derhjemme - gypsophila skærer en fin figur næsten over alt.

Selv om dette er en ret delikat, yndefuld plante, er gypsophila stadig klassificeret som meget sej og robust. Selv vintrene her udgør ikke et alvorligt problem for urten, så længe du bruger den passende frostbeskyttelse.

Profil på Gypsophila

Gypsophilas hjemland strækker sig fra det østlige Europa til det vestlige Sibirien. Nellikeplanten kan nå en væksthøjde på 50 til imponerende 120 centimeter. Alene urtens rødder kan blive op til 250 centimeter lange, hvilket derfor er et afgørende bidrag til plantens robusthed. Med sine mange hvide stjerneformede blomster, som sjældent er lyserøde, blomstrer gypsophila fra omkring maj og indtil september eller endda oktober. Den hårdføre prydplante er også ekstremt populær som afskårne blomst og kan derfor forunderligt integreres i en buket.

Selvom filigranurten har ret tykke, majroe-lignende rødder, er der ingen risiko for, at den bliver vild i din egen have. Gypsophila spreder sig ikke som ukrudt og gør derfor ikke meget for hobbygartnere.

Gypsophila - 2 populære varianter

❍ Gypsophila 'Flamingo'(Gypsophila paniculata 'Flamingo'):

Gyldent trompettræ (Catalpa bignonioides'Aurea')
Blomsterfarve:blød pink til pink
Vækst:100 - 120 cm
Vækst:60 - 80 cm
Blomstring:juni-august
Placering:søn
Etage:permeabel, kalkholdig, næringsrig

❍ Gypsophila (Gypsophila repens):

Tæppe Gypsophila (Gypsophila repens)
Blomsterfarve:white
Vækst:15 - 25 cm
Vækst:30 - 40 cm
Blomstring:maj-juli
Placering:søn
Etage:tør til fugtig, veldrænet

Hvordan er Gypsophila giftig?

Ja, du læste rigtigt. Gypsophila saponin indeholdt i planten betragtes faktisk som en gift. Mængderne er dog så små, at der ikke er nogen fare for mennesker. Med kæledyr er situationen dog anderledes. Hunde, kaniner og katte må derfor under ingen omstændigheder nappe i gypsophila. Selvom dette ikke ville være dødeligt, er selv en lille mængde gypsophila giftig for dyrene. Det faktum, at gypsophila er uskadelig for mennesker, fremgår også af, at gypsophila-rødder tidligere var meget populære til sæbeproduktion.

Hvilken beliggenhed er ideel til Gypsophila?

Et kig på det fri viser ret hurtigt, at sigøjneren ikke er en særlig krævende kammerat, når det kommer til den rigtige placering. Gypsophila kan jo også findes på mange jorder, der faktisk ikke giver indtryk af, at blomstrende planter kunne vokse og trives der. Om det er på jernbanevolde og krydsninger, på faktisk ret øde, sandede bakker eller endda på bjergene - den dejlige gypsophila kan findes over alt. Denne omstændighed er meget afslørende, for så vidt som de ideelle jordbundsforhold for gypsophila meget let kan udledes. Den ideelle placering for gypsophila kan derfor beskrives som følger:

  • solrigt, varmt - fuld sol er også godt (men ikke for unge planter!)
  • vindbeskyttet placering, forudsat at det er en sort med ret høj vækst
  • tør og dårlig jord (men bør indeholde meget kalk)
  • Jord uden vandfyldning
  • dyb jord, der er lige så løs oger permeabel

Hvis gypsophila skal plantes i en balje på terrassen, på altanen eller i haven, er det vigtigt ikke kun at bruge simpel pottejord. I stedet bør jorden blandes med følgende tilsætningsstoffer for at sikre de ideelle stedforhold for gypsophila:

  • lime
  • Sand
  • Gravel
  • Split

Gypsophila er derfor ideel til plantning i din egen have til grusbede eller stenhaver. Den smukke urt føles også meget behagelig på en tør stenmur.

Growing Gypsophila - forklaret trin for trin

I princippet kan en gypsophila-staude plantes i din egen have eller i en spand året rundt. Jorden må dog ikke fryses, så foråret har vist sig at være det ideelle tidspunkt at plante. Så har man endelig noget af den langvarige blomstring af Gypsophila samme år. Følgende forholdsregler bør tages ved plantning:

  1. Fjern webstedet fra rødder, sten og ukrudt.
  2. Løsn jorden dybt nede med en rive.
  3. Jul derefter jorden med en rive.
  4. Udblød rodklumpen i en spand vand.
  5. Opret en plantegrav og dæk bunden med dræning.
  6. Grav urten i hullet lige så dybt som før i gryden.
  7. Giv en støtteindsats til høje gypsophila.

Hvis du ikke vil plante gypsophila i et bed, men direkte i en spand, bør du bruge en mindre variant af planten. Disse egner sig endda til blomsterkasser. Det afhænger af en plantekasse, hvorigennem vandet kan løbe ud gennem bunden, er afgørende. Ellers betyder vandfyldning død for gypsophila. Det gælder også gypsophila i sengen. Derfor giver det perfekt mening, hvis du planter urten udendørs på en bakke. Selv i kraftig regn kan væsken nemmere løbe væk.

Hvor stor skal planteafstanden være?

Afhængigt af sorten skal du holde en anden planteafstand, når du planter. Følgende tommelfingerregler gælder generelt:

VækstVækstPlanteafstand
10 til 15 cmop til 30 cm20 til 30 cm
20 til 30 cm60 til 80 cm80 cm
30 til 40 cm20 til 30 cm30 cm
80 til 100 cm40 til 80 cm50 cm
100 til 120 cmop til 80 cm70 cm

Grooming Gypsophila - Sådan gør du det rigtigt

Casting:

Et kig på de ideelle stedforhold for gypsophila tyder på, at denne plante ikke har brug for for meget vand. Dette er faktisk tilfældet, hvilket betyder, at du kun skal bruge en vandkande i tørre perioder, som er kendetegnet ved en særlig lang varighed.

Gød:

Du kan endda helt undvære gødning med gypsophila. For urten behøver ikke gødning for at trives. For mange næringsstoffer i form af gødning kan endda have den modsatte effekt og ende med at skade stauden. Selv økologisk barkflis bør derfor ikke bruges i nærheden af den ekstremt letplejende Gypsophila.

Beskæring:

Beskæring af gypsophila anbefales især, fordi du så kan stimulere urten til at blomstre endnu en gang. Hvis det er dit mål, er det dog bydende nødvendigt, at beskæringen udføres på det rigtige tidspunkt. Beskæringen bør derfor foregå præcis, når gypsophilaen blomstrer første gang. For at gøre dette skal du starte beskæringen lige over plantens løv. Det giver også mening at skære ned om efteråret, så skal stauderne så forkortes til en håndsbredde over jorden.

Hvis du vil forskønne dit opholdsrum med en buket gypsophila, er det bedst at skære blomsterstilkene af i de tidlige morgentimer. Så har kun en del af blomsterknopperne åbnet sig. Du skal selvfølgelig fjerne de nederste blade, inden du lægger gypsophilaen i en vase. For at buketten skal holde længst muligt, skal du klippe stilkene i en lille vinkel, som med de fleste andre blomster. Lunkent blomstervand anbefales, så gypsophila ikke udsættes for et kuldechok. Tilføjer du en knivspids sukker til det lunkne blomstervand, blomstrer gypsophilaen endnu længere i vasen. En næringsopløsning til blomstervasen, som f.eks. fås i specialbutikker, er ikke nødvendig, selvom sukker alligevel er billigere.

Dvaletilstand:

De fleste Gypsophila-varianter er hårdføre prydplanter. Efter beskæringen er foregået i efteråret efter endt blomstring, bør du stadig dække planten for at være på den sikre side. Du kan f.eks. bruge følgende materialer til dette frostvæske:

  • Leaves
  • Granblade
  • kviste
  • halm

Sne og frost kan næsten ikke trænge igennem til gypsophila for at gennembløde den. Men når forårets temperaturer begynder at stige, er det bydende nødvendigt, at du fjerner frostvæsken. Ellers kan der dannes mug. Hvis du har plantet gypsophila i en spand, bør du placere spanden på en træblok om vinteren og pakke hele potten ind i en varmende film som vinterbeskyttelse.

Forresten:
Hvis sigøjneren ikke spirer igen på trods af de nævnte tips, kan du gå ud fra, at du ved et uheld har tyet til en årlig variant af urt, hvor fornyet knopskydning ikke kan forventes.

Growing Gypsophila - Sådan fungerer det

❍ Formering via stiklinger:

De stiklinger, du tog, da du første gang skar gypsophila ned, er en vidunderlig måde at formere urten på. Formeringen kan ske både i potten og i bedet lige ved siden af den store gypsophila-plante. Det er bedst at skære stiklingerne mellem april og maj til en længde på ti til 15 centimeter. Hver af stiklingerne skal have tre eller flere par blade, hvor et snit lige under den sidste bladknude er ideelt. Hvis du ønsker at formere stiklingerne i en potte, skal du gøre følgende:

  1. Fyld potten med en blanding af tørv og sand.
  2. Afløv den nederste del af skæringen.
  3. Plant stiklingen halvvejs op.
  4. Fugt skæringen let sammen med underlaget.
  5. Læg en perforeret plastikplade over gryden og stiklingerne.
  6. Sæt gryden et lyst sted ved vinduet.

❍ Formering efter division:

Gypsophila kan også formeres ved deling og ved såning. Ved opdeling er det vigtigt at huske, at gypsophilaens tykke rødder skal deles så tidligt som muligt om foråret, men ikke helt. Det er dog bedre, hvis du forsigtigt fjerner et par rodrevner fra moderplanten. De nederste rødder skæres derefter på skrå og lægges i en potte.

De efterfølgende trin svarer til at formere stiklinger i en potte, bortset fra at du bør drysse rødderne med et tyndt lag sand på toppen, før du fugter dem. Først når de første par blade er vokset, kan du flytte den unge gypsophila-plante til haven. Du bør altid bruge ung gypsophilaSkygge den, så den ikke kommer i direkte kontakt med den brændende sol.

❍ Formering med frø:

Du kan så gypsophila i marts eller april. Det er bedst at fortsætte som følger:

  1. Fyld en frøbakke med frøkompost.
  2. Strø derefter frøene og dæk med et tyndt lag jord.
  3. Spray det hele med lidt vand.
  4. Dæk skålen med folie eller glas, og luft den regelmæssigt.
  5. Anbring et varmt sted uden for fuld sol.
  6. Vent til de første blade dannes på planten.
  7. Flyt de små gypsophila unge planter til individuelle potter.
  8. Gød ikke og hold de unge planter fugtige (men ikke for meget).
  9. Unge planter kan placeres i haven eller i spanden, hvis de har tilstrækkelige rødder.

Eksperttip:
Gypsophila-varianterne, der fås som frø i specialbutikker, er for det meste hybrider, der desværre ikke er flerårige. Så hvis du ikke vil nyde gypsophila-blomsternes pragt i din egen have i mere end et år, bør du undgå at så. Det er bedre at stole på unge planter, der er blevet fordyrket.

Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på Gypsophila

❍ Svampeinfektion:

Svampeinfektion er en af de mulige sygdomme hos Gypsophila. Det kan genkendes på det forkrøblede udseende af hele planten og de mørkt farvede stængler. For at svampene ikke kan sprede sig som ukrudt i resten af haven, skal du generøst grave de ramte gypsophila-stauder op og ødelægge dem derefter. Vandfyldning er også medvirkende til, at gypsophila lettere angribes af en svampeinfektion.

❍ Snegle:

Snegle elsker gypsophila som en lille snack. Et sneglehegn kan vise sig at være meget nyttigt og nyttigt her. Dette gælder dog kun i egne, hvor man på grund af de lokale forhold må påtage sig et kraftigt snegleangreb. Ellers ville denne investering simpelthen ikke være umagen værd. Sneglepiller kan også hjælpe. Eller disse tips mod snegle.

❍ vilde kaniner:

Selv vilde kaniner kan lide at angribe Gypsophila. Den eneste beskyttelse mod dyrene er et særligt hegn, som fås i specialbutikker lavet af den passende kanintråd. Denne skal strække sig godt 30 centimeter ned i jorden, så de langørede ører ikke kan komme under jorden til gypsophila, som er så attraktiv for dem. I specialbutikker er ogsåforskellige afskrækkende midler tilgængelige specielt til vilde kaniner.