Vandpåskeliljen er ideel til plantning langs kanten af en dam, fordi våd og muldrig jord ikke generer den. Flere tips i dette indlæg.
Vandpåskelilje (Eupatorium cannabinum) er en af tusindfrydfamilien. Planterne forekommer i omkring 45 arter på den nordlige halvkugle. Asterfamilien er flerårig og kendt for sine medicinske egenskaber. Vandpåskeliljen er hjemmehørende i Europa og Mellemøsten. I det nordlige Amerika og i Canada forekommer påskeliljen blandet vand. I modsætning til almindelige antagelser, som er baseret på plantenavnet, vokser planten ikke i vand, men bruges ofte i haver til at forskønne kanten af dammen. Wasserdost er let at passe og robust. For at planten kan trives optim alt, bør et par ting overvejes ved plantning.Afhængigt af arten kan planterne nå højder på mellem en halv meter og 1,5 meter. De for det meste modsat arrangerede blade er på stænglerne. Wasserdost kan have glatte, savede eller takkede kanter. De sarte rørformede blomster, som kan være lyserøde til lilla, dukker op mellem juli og september. Blomsterne tiltrækker adskillige insekter til din have.
Planteslægten blev første gang beskrevet i 1753 af Carl von Linné. Slægten fik navnet Eupatorium, baseret på Mitridates VI. Eupator, en hersker over Lilleasien i førkristen tid. Slægten omfattede engang over 1.000 forskellige arter. Det var først i 1980'erne, at der blev lavet forskellige flækker, og de kendte 45 arter af vandpåskeliljer forblev.
Vandpåskeliljen er den eneste art, der er hjemmehørende i Europa, Det Nære Østen og Nordafrika. De øvrige planterepræsentanter er for det meste hjemmehørende i Nordamerika. Omkring 15 arter kan findes i Kina.
Vanddråben blev allerede brugt som et middel i det antikke Grækenland. På det tidspunkt blev planten brugt til at behandle bidsår fra giftige dyr. I det gamle Rom siges myrer at være blevet sat på flugt med vandhassel, og i middelalderen blev planten endda forbundet med troen på djævlebragt.
De indeholdte bitre stoffer, tanniner og æteriske olier gør Wasserastst interessant som et naturligt middel. Wasserdost bruges i dag mod maveproblemer eller luftvejssygdomme. Wasserdost bruges også til at opnå duftolie.
Hvis du nu har besluttet dig for også at lade vandpåskeliljen gro i din have, er valget af placering den første og nok vigtigste opgave. Placeringen er i sidste ende ansvarlig for, hvordan planter vokser og udvikler sig.
Alene navnet gør det klart, at Wasserdost elsker det vådt. Planten behøver ikke at være direkte i vandet. Den ideelle beliggenhed er ved bredden af havedamme eller vandløb. De fleste planter er ekstremt følsomme over for vandfyldning og klarer sig dårligt i tung og ret uigennemtrængelig lerjord. Ikke så Wasserdost. Planten klarer sig rigtig godt i en fugtig og muldrig jord.
Når du vælger placering, skal du også overveje, hvor kraftig planten vil være. Vandpåskeliljen breder sig ret hurtigt og kræver derfor en planteafstand på mindst 1×1 meter.
Det er bedst at plante vandpåskeliljen på et halvskygge sted. Den brændende middagssol er mindre egnet og vil også få jorden til at tørre ud for hurtigt.
➔ Tip: Vandpåskelilje kan også plantes i border. Den dør ikke i tør jord, men h alter bagud i væksten.
Vælg en beskyttet placering. Plantens lange skud kan hurtigt knække over i regn og blæst. Beskyt Wasserdost derfor og bind skuddene sammen. Hvis Wasserdost har høje træer bag sig, føles det særligt behageligt og er beskyttet på samme tid.
Som allerede nævnt har Wasserdost brug for fugtig og om muligt lerjord. Hvis underlaget ikke er tilgængeligt, kan hobbygartneren sagtens selv blande det. Bland lige dele sand med almindelig lerhavejord.
Det ideelle underlag i søgeord:
Du kan plante vandpåskeliljen fra forår til sensommer. Hvordan gør man dette?
Når du vælger placering, skal du være opmærksom på, at Wasserdost har brug for nok plads. Du bør reservere et område på mindst én kvadratmeter til planten.
➔ Tip: Wasserdost er meget velegnet til underplantning af træer og buske. Den skal være i anden række i kanten, så den ikke stjæler showet fra de nederste blomstrende planter.
Grav plantehullet ud mindst to gange rodklumpens bredde. Selvom det er særligt vigtigt for de fleste planter at forbedre jordens permeabilitet, anbefales det modsatte til plantning af vandkassen. Ved at blande lerjord med sand skaber man et substrat, der kan opbevare vand godt og dermed opfylde plantens placeringskrav. Før du planter vanddorsten, skal du dække bunden af plantehullet med ler-sandblandingen. Nu kan planten plantes som norm alt. Når du har fyldt underlaget op, presses jorden godt ned. Vand derefter generøst, for planten kan godt lide at få sine fødder våde.
Hvis de passende betingelser er opfyldt, kan vandpåskeliljen også uden problemer dyrkes i en spand. Vælg en tilstrækkelig stor plantekrukke, for planten vil gerne brede sig. Kravene til jorden er de samme som til udendørs beplantning. Blander du lerjord med sand, har du også her fundet det rigtige substrat. Planterne har et ret højt næringsbehov. Det kan Wasserdost i den trange plantekasse ikke opfylde naturligt. Derfor skal hobbygartneren hjælpe med regelmæssig gødning. Plantepotten placeres på et beskyttet sted i delvis skygge.
➔ Tip: Du kan lade din potteplante stå udendørs om vinteren, men du har brug for passende beskyttelse.