Uanset om det er tomater, salat eller bønner - vil du selv dyrke grøntsager i din have, bør du lave en dyrkningsplan i god tid.
Hvis det stadig er bidende koldt udenfor, så er det det rigtige tidspunkt at tænke på at dyrke grøntsager til den næste havesæson. Dette er vigtigt, for kun ved at skabe en nøje gennemtænkt dyrkningsplan kan du få mest muligt ud af din have og få en god høst.
Men det hele har også en anden fordel: Begynd at planlægge grøntsagsbedene i god tid, så du allerede nu kan se, hvilke frø du skal bruge, og kan købe dem i god tid. Når først havesæsonen starter, kan den ene eller den anden type grøntsag blive knap.
I denne artikel vil vi gerne forklare dig præcis, hvordan du laver sådan en dyrkningsplan for grøntsager, og hvad du skal være opmærksom på. Det gælder grøntsagspladsen på terrassen/ altanen samt grøntsagspladsen i haven.
Sådan opretter du en vækstplan
Trin 1 - Del grøntsagspletter:
Før du begynder at vælge grøntsagstyper, bør du først bestemme størrelsen og placeringen af de enkelte bede. Det gør du nemmest med en grovskitse, hvor du tegner en plantegning af haven og derefter deler arealet op. Det er vigtigt, når du deler sengene op, at du husker ikke at lægge dem for bredt, ellers kan du ikke længere bearbejde dem komfortabelt fra alle sider. En bredde på 130 centimeter har vist sig at være optimal.
Du bør også opdele de enkelte grøntsagsbede med havegange, der er mellem 30 og 50 centimeter brede. Lave sengekanter er også meget søde og hjælpsomme. De forbedrer visuelt grøntsagsbedet og holder endda nogle skadedyr væk fra bedene. Med større bestande af snegle kan et robust sneglehegn endda være tilrådeligt.
Trin 2 - Vælg grøntsager:
Så efter du har lavet en klassificering af haven, er det tid til at vælge grøntsagstyperne. Tænk først og fremmest over, hvilke typer grøntsager du gerne vil dyrke og skriv dem ned. Inkluderetdu skal være opmærksom på, at grøntsager altid er opdelt i to grupper: hovedafgrøder og før- og efterafgrøder.
De vigtigste afgrøder er typer grøntsager, der har en lang vækstfase. For efter- og forkulturernes vedkommende grøntsagssorter, der er høstklare meget tidligt eller meget sent, og som kun har brug for kort tid til at vokse. Kombiner nu hver hovedafgrøde med en for- eller efterafgrøde for at danne en sædskifte, som du så kan plante på forskellige tidspunkter i samme bed.
→ Hovedkulturer er f.eks.:
Agurk, majs, gulerod, kartoffel
→ Efterfølgende eller forkulturer er f.eks.:
Lammesalat, radiser, franske bønner, kålrabi, vinterporrer, vinterporrer, spinat
Trin 3 - Kombiner grøntsager korrekt:
Når du har besluttet dig for, hvilke typer grøntsager du vil dyrke, er der en ting mere, du skal overveje. Grøntsager er også opdelt i tunge foderautomater, medium foderautomater og svage foderautomater. Disse tre grupper har alle forskellige ernæringsmæssige krav. Det er også vigtigt, at du kombinerer tunge foderautomater med svage foderautomater eller mellemfoderautomater med stærke eller svage foderautomater. Du må dog aldrig blande tunge foderautomater med andre tunge foderautomater.
Hvis du nu har fastlagt hoved- og for- og efterkulturerne, skal du stadig tjekke, om disse virkelig kan plantes i ét bed. De høje, mellemstore og lave forbrugere omfatter f.eks.:
→ Heavy Guzzler:
Kartofler, Squash, Sukkermajs, Kål, Zucchini
→ Midleræder:
Peberfrugt, tomater, løbebønner, porrer, agurker, endive, mangold, radiser, auberginer
→ Svag spiser:
Urter, ærter, lammesalat, løg, radiser, franske bønner
For alle dem, der har svært ved at kombinere grøntsagstyperne, er her to læsetip:
Hvilke grøntsager passer godt sammen?
Hvilke grøntsager passer ikke godt sammen?
Trin 4 - skriv sådatoer ned og køb frø:
Nu hvor alle typer grøntsager og også opdelingen af grøntsagsbedene er fastlagt, skal du notere dig, hvornår de enkelte grøntsager skal sås eller plantes. Det er bedst også at notere disse datoer på din skitse. Så du har alle de vigtige oplysninger sammen.
Derefter er det eneste, du skal gøre, at købe de enkelte grøntsagsfrø. Brug dog altid kun frø fra kvalitetsmærker, ellers kan du opleve ubehagelige overraskelser. For eksempel sådan nogetfrøene spirer ikke engang. Du kan selvfølgelig også bruge frø, du selv har dyrket. Så bør du på forhånd lave en spiretest for at se, om frøet stadig er spiredygtigt.