Superfoods er på alles læber - i ordets sandeste betydning. For de er meget sunde. Her nævner vi superfoods, som du endda kan dyrke i din egen have.
En sund og nærende kost øger kondition og velvære. Denne kendsgerning er kendt af alle. I længere tid er ernæringsbevidste mennesker stødt på begrebet superfoods i denne sammenhæng. Dette refererer til særligt sunde fødevarer, hvis næringsstofkoncentration har en positiv effekt på vores helbred.
Oprindeligt blev eksotiske frugter eller knolde kaldt superfood. I dag har lokale fødevarer længe tilbudt tilsvarende alternativer. Mange superfoods kan endda dyrkes i din egen have og kan derfor altid høstes frisk og i økologisk kvalitet. Her fortæller vi dig, hvad der gør superfoods så speciel, og hvilke du kan dyrke i din egen have.
Superfoods: Hvad er det?
En bindende definition af begrebet kan ikke gives. Buzzword står for fødevarer, der siges at være af vital betydning for sundheden. Superfoods er særligt rige på næringsstoffer, indeholder høje koncentrationer af vitaminer og proteiner eller har skabt sig et navn som værdifulde antioxidanter.
Udtrykket har endda været almindeligt i årtier. Nogle af de virkninger, der siges at være superfoods, er blevet bekræftet i undersøgelser. En stor del af sundhedsløfterne har hidtil manglet et videnskabeligt grundlag. Følgende sundhedseffekter er allerede blevet videnskabeligt bekræftet:
- Superfoods hjælper med at styrke hjertet.
- Superfoods understøtter vision.
- Superfoods fremmer fordøjelsesaktivitet.
- Superfoods hjælper med at afgifte kroppen.
- Superfoods hjælper med at styrke immunforsvaret.
- Superfoods påvirker hormonbalancen.
- Superfoods understøtter fysisk og mental ydeevne.
De fleste superfoods er importeret til Tyskland og kan ikke dyrkes på vores breddegrader. I de senere år er andelen af lokale fødevarer dog steget markant. Superfoods fra din egenHave kan således dyrkes på en miljørigtig måde, så du altid har sund lokal mad til rådighed. Superfoods er klassificeret i følgende kategorier:
- Bær
- frø
- Alger
- mallows
- Ingefærfamilie
- pseudokorn
- korn
- Roots
- Caccharaceae
- kerner
- Urter
- Nødder
Disse superfoods vokser i din egen have
Når du tager en rundtur i din egen have, kan du opleve, at du har dyrket superfood som en selvfølge i mange år. Følgende liste kan tjene som et forslag til at berige sengene med sund mad.
• Solbær:
Sorte ribs er vokset i næsten alle kolonihaver i generationer. Buskene er mere robuste end planterne af deres røde repræsentanter. De aromatiske bær trives også på skyggefulde steder og kommer godt ud af det med surkirsebær. Efter høst kan bærrene spises rå eller laves om til juice og marmelade.
Sorte ribs har et særligt højt indhold af C-vitamin. Jern, kalium og cellebeskyttende flavonoider er også blandt ingredienserne. De krydrede og aromatiske bær har en anti-inflammatorisk og antibakteriel effekt. Naturmedicin anbefaler solbær mod udmattelse og muskel- og ledsmerter.
• Hindbær:
Hindbær havde allerede deres plads i middelalderens klosterhaver. Rosenplanterne er nemme at dyrke og formere sig ivrigt. Et let surt substrat foretrækkes. Frugterne trives særligt godt i blandede kulturer med ærter og bønner. De søde bær spises rå eller laves til marmelade og saft.
Selv en håndfuld hindbær kan dække det daglige behov for C-vitamin. Desuden indeholder kraftbærene calcium og værdifulde mineraler. Hindbær renser også blodet og hjælper med at forhindre kræft.
• Valnød:
Ikke alle kolonihaveejere vil være i stand til at plante et valnøddetræ. For træerne har brug for meget plads, og selv mindre træer danner vidtstrakte kroner på syv til otte meter i diameter.
Valnødden er en af de bedste lokale superfoods og indeholder et højt indhold af flerumættede fedtsyrer, som modvirker højt blodfedt- og kolesteroltal. Det høje indhold af B-vitaminer gør valnødden til en værdifuld nerveføde. Frugterne kan opbevares efter høst og spises over vinteren.
• Portulak:
Denne vilde grøntsag plejede at blive fundet i mange sommerhushaver og er desværre blevet lidt glemt i dag. I køkkenhaven glæder portulak med sin vedvarende vækst. De tykke kødfulde blade kan høstes hele sommeren. En solrig beliggenhed foretrækkes. Frøene er kun dækket meget tyndt med jord.
Purslane giver en masse C-vitamin og er rig på omega-3 fedtsyrer, zink og jern. Den vitaminrige grøntsag virker blodrensende. Portulak kan spises i en salat eller behandles som spinat. De friske blade kan også bruges til at lave pesto eller urtesmør.
• Jordskok:
Den nærmeste slægtning til jordskokken er solsikken. Planterne, som kommer fra Amerika, har spiselige knolde, der minder om kartofler, men smager sødere. Frøløgene kan også dyrkes i plantekasser.
Jerusalem artiskok indeholder adskillige mineraler og saponiner, som er kendt for deres anti-kræft egenskaber. Da planterne indeholder inulin, anbefales de til diabetikere. Jordskok smager nøddeagtigt og let jordagtigt. Kan spises rå eller kogt.
• Nasturtium:
Nasturtium er ekstremt dekorativ og kan bruges til at grønne espalier. Med deres farverige klokkeformede blomster beriger planterne sommerhushaven. Meget få kolonihaveejere er virkelig klar over, at dette er en lægeplante.
Den høje koncentration af sennepsolier er ansvarlig for den antibakterielle virkning. Planten har derfor status som et naturligt antibiotikum. Sennepsolierne giver også den krydrede og let skarpe smag. I folkemedicinen bruges nasturtium til at bekæmpe tarmsvampe.
• Fennikel:
Fennikel er en af de ældste medicinske og aromatiske planter, vi kender. Skærmen har en fast plads i køkkenhaven og er vigtig som vintergrøntsag. Forudvoksede planter kan placeres udendørs efter ishelgenerne. Knoldene er beslægtet med spidskommen og dild og har en intens smag på grund af de æteriske olier, de indeholder.
Indholdet af C-vitamin i rå fennikel er dobbelt så højt som i appelsiner. Calciumindholdet svarer til et glas mælk. Fennikel indeholder også B-vitaminer og jern. Indtagelsen af fennikel kan styrke immunforsvaret og bringe kroppens forsvar i form. Knoldene bruges mod forkølelse og fordøjelsesbesvær og kan understøtte kroppens afgiftningsproces.
Fennikel kan spises rå i en salat eller serveres som tilbehør. Knoldene er særligt velsmagende som tilbehør til fiskeretter. Fennikelfrø bruges som te mod maveproblemer.
• vilde hvidløg:
Vilde vilde hvidløg foretrækker at vokse i alluviale skove. Dyrkning i egen have er også muligt uden problemer. Kolonigartnere bør dog ikke forveksle skovens hvidløg med den giftige liljekonvall.
Vild hvidløg indeholder en masse C-vitamin, æteriske olier og svovlforbindelser. De æteriske olier er ansvarlige for den intense og let krydrede smag. Plantens antiinflammatoriske egenskaber får vilde hvidløg til at virke som et naturligt antibiotikum. At spise vilde hvidløgsblade har en appetitlig virkning.
• Græskar:
Mange hobbygartnere bruger komposten til at dyrke græskar. Planterne har brug for næringsrig jord og god plads til at sprede sig. En blandet kultur med sukkermajs er gavnlig. Du kan vælge mellem mere end 700 forskellige typer græskar.
Græskar er rigt på fibre og ekstremt lavt i kalorier. Den indeholder vitamin A, C og E. Smagen varierer mellem de enkelte varianter. Hokkaido græskar anses for at være det bedst smagende græskar.
Det gode: Græskarkød har en vanddrivende effekt. Derudover giver græskarkerner værdifulde fedtsyrer og danner grundlaget for græskarkerneolie af høj kvalitet. Det medicinske græskar bruges medicinsk. Kernerne er effektive til prostataproblemer eller blæresvaghed.
• Grønkål:
Kale opliver køkkenhaven om vinteren. De frodige grønne blade smager bedst, når de har fået den første frost. Vintergrøntsagerne kan sås i maj og er blandt de bedste lokale superfoods. Grønkålens blade bruges som grøntsags tilbehør. Vintergrøntsager bruges også som en berigelse til smoothies.
Grønkål indeholder mange sunde ingredienser. Disse omfatter mineraler og vitamin A og E. Planten giver også vegetabilske proteiner og indeholder jern, zink og magnesium. Sennepsolierne og svovlforbindelserne, den indeholder, giver grønkål dens intense smag, afgifter kroppen og beskytter mod frie radikaler.
• Hvidløg:
I folkemedicin er hvidløg blevet betragtet som et vidundermiddel i århundreder. Dyrkning af hvidløg er meget nemt og kan også gøres i krukker eller vindueskasser.
Knoldene indeholder svovlforbindelser og vitaminer og er lige så effektive mod bakterier, vira og svampe. De bioaktiveStoffer i hvidløgsløget kan forhindre raske celler i at degenerere og forårsage kræft. Hvidløg virker også blodfortyndende og har en positiv effekt på hjerte-kar-systemet. Knoldene bliver også diskuteret som et naturligt antibiotikum.
Plante- og høstkalender til husholdningssuperfood
| Superfoods | Dato for såning/plantning | Dato for høst |
|---|---|---|
| Solbær | • Plantning i det sene efterår/forår | juli-august |
| Raspberry | • Plantning om efteråret | juni-august |
| Valnød | • Plantning om foråret | september - oktober |
| Purslane | • Plantning fra marts | maj-august |
| Jerusalemskokke | • Plantning om foråret | oktober |
| Nasturtium | • Formering i potter fra februar • Såning udendørs fra maj | juli-september |
| fennikel | • Såning i april • Plantning i maj | juni-august |
| vilde hvidløg | • Plantning fra maj | marts - april |
| græskar | • Såning i april • Plantning fra maj | september |
| Kale | • Så slutningen af maj | oktober - februar |
| Hvidløg | • Plantning i efterår/forår | april - maj |